Energitilskud til ruder sidestilles med vinduer

Energitilskud til ruder sidestilles med vinduer

Glasteknisk Forening og Energistyrelen er nået til enighed om, at energiselskabernes tilskud snart også begunstiger skift fra termoruder til de teknisk mest optimale energiruder

Af Poul Sabroe

Energistyrelsens Standardværdikatalog har hidtil været særdeles afmålt i sine incitamenter til at skifte termoruder til energiruder i boliger. Nu bliver det revideret.

Revisionen kommer på et initiativ fra Glasteknisk Forening, samarbejdet mellem Glarmesterlauget i Danmark og Glasindustrien: Glasteknisk Forening foreslår at ændre Standardværdikatalogets værdier, så rudefornyelse støttes af energiselskabernes puljer efter samme regler som et skift af vinduer og tildeles tilsvarende prioritetsfaktorer, nemlig 1,0 (2-lags ruder) og 1,5 (tre-lags).

Ligestillingen af fornyelsen af ruder med fornyelsen af vinduer følges af et krav om det teknisk optimale, når ruder skiftes; samtidig indfører Standardværdikataloget en nedre grænse for energiselskabernes støtte på fx 500 kWh.   

– På tide, lyder kommentaren fra Glasteknisk Forening, som i mere end et år har presset på for at få kataloget revideret, så det lever op til sin egen formålsbeskrivelse: At forenkle og simplificere opgørelsen af de realiserede energibesparelser. Standardværdierne, meddeleler Energistyrelsens katalog, udgør et fagligt velkvalificeret bud på de energibesparelser, der er opnås ved gennemførsel af aktiviteten.

– Men det har ikke været tilfældet, observerer direktøren for Glarmesterlauget i Danmark, Hans-Georg Nielsen: Det er ikke i bæredygtighedens interesse, at Standardværdikataloget har afvist at værdisætte rudeskift med mindre alle ruder blev skiftet i ejendommen. Og det er heller ikke optimalt bæredygtigt, at katalogets værdiansættelser har halveret den faktiske besparelse i kWh af et rudeskift i forhold til værdierne ved en vinduesudskiftning. 

Additionalitet

Glasteknisk Forening har forståelse for, at energiselskabernes støtte ikke bør udbetales til tvingende arbejde, der ville være blevet udført alligevel – som udskiftning af tilfældigt knuste ruder; støtten har til hensigt at udvikle og stimulere nye og flere bæredygtige løsninger. Det er det, som i Energistyrelsens ordbog kaldes ‘additionalitet’. Af samme grund peger Glasteknisk Forening på en grænse på 500 kWh, der som minimum skal spares ved rudeskiftet, før tilskuddet udbetales. Det er en grænse, der også bør gælde for skift af vinduer, tilføjer foreningen.

Hans-Georg Nielsen: – Det tjener bæredygtigheden at skifte termoruder til energiruder i de tusindvis af ejendomme, som har intakte og sunde vinduesrammer, også selv om ikke alle ruder skiftes. Kravet er ofte decideret uhensigtsmæssigt i fx etageejendomme. Energiruderne er af samme årsag udviklet, så de i langt de fleste tilfælde passer ind i vinduesrammernes eksisterende false, uddyber Hans-Georg Nielsen.

– Den relativt lille udgift til ruder – i forhold til nye A-vinduer – er tjent hurtigere hjem samtidigt med, at der er opnået en god energibesparelse. Det udsætter udskiftningen af vinduer i 10-15 år, men det er samtidigt et tidsrum, hvor man vil se revolutionerende udviklinger på vinduesmarkedet, forklarer Hans-Georg Nielsen. Det er derfor velbegrundet at udsætte vinduesskiftet, argumenterer glarmestrenes direktør.

Eref

I Glasteknisk Forenings oplæg til de nye værdier i Standardværdikataloget vurderes rudernes tekniske data ud fra energibalancens Eref-værdier. Den nye 2 lags energirude skal være med varm kant (ksi-værdi på ikke over 0,067 W/mK) og en Eref-værdi på mindst 20 kWh ved en 4-15-4 rude.

Den nye 3 lags energirude skal tilsvarende være med varm kant (ksi-værdi på ikke over 0,063 W/mK) og en Eref på mindst 40 kWh ved en 4-15-4-15-4 rude. Når ruderne skiftes, skal vinduernes glaslister/bånd, tætningslister og kalfatringsfuger gennemgås og eventuelle fejl udbedres for at optimere vinduernes tæthed.

Energistyrelsen understreger, at formålet med at revidere energiselskabernes tilskudsordning også er at skubbe til markedets bevægelse i retning af de teknisk mest optimale løsninger.

– Det er forventeligt, at forbrugerne vil efterspørge dem, når de opnår et tilskud til finansieringen. Den efterspørgsel efter det optimale vil derefter bevæge producenterne til produktudvikling,  mener kontorchef, cand.jur. Henrik Andersen, Energistyrelsen. Om den nedre grænse siger han, at den også er beregnet til at skabe volumen og modvirke ansøgningsprocedurernes bureaukrati.

– Det er positivt, at vi nu er nået frem til en løsning som er praktisk anvendelig og, som samtidig lever op til de opstillede politiske målsætninger om gennemsigtighed, teknisk forsvarlighed, additionalitet og bæredygtighed, bifalder Glasteknisk Forening.

Hvornår de nye tilskudsregler kan træde i kraft, er endnu ikke meldt ud. Energistyrelsen vil hurtigst muligt gå i dialog med energiselskaberne, meddeler Henrik Andersen.

I detaljer ser forslaget fra Glasteknisk Forening således ud:

Ref.: Vindue 10 Beskrivelse Før/efter
Rudeudskiftning.Vindue med 2 lags termorude:Udskiftning af 2 lags termo-rude til 2 lags energirude  Vindue med 2 lags termorude med kold kant: Ruden udskiftes til 2 lags energirude med varm kant og en Energibalance glas-værdi (Eg) på mindst 20 kWh. Note: Energibalance glas-værdi (Eg) = 196,4 x gg -90,36 x UgStandardværdien er pr. m2 rude. Før situation: Vindue med 2 lags termorude med kold kant. Efter situation: Eksisterende vindue med ny 2 lags energi-rude med varm kant. 
Energibesparelse Prioritetsfaktor Begrænsning i anvendelse
Ny Eg beregning fra TI 1,0 Kan kun anvendes i bygninger opvarmet som boliger jf. definition.

 

Ref.: Vindue 11 Beskrivelse Før/efter
Rudeudskiftning.Vindue med 3 lags termorude:Udskiftning af 3 lags termorude til 3 lags energirude  Vindue med 3 lags termorude med kold kant: Ruden udskiftes til 3 lags energirude med varm kant og en Energibalance glas-værdi (Eg) på mindst 40 kWh. Note: Energibalance glas-værdi (Eg) = 196,4 x gg -90,36 x UgStandardværdien er pr. m2 rude. Før situation: Vindue med 3 lags termorude med kold kant. Efter situation: Eksisterende vindue med ny 3 lags energirude med varm kant. 
Energibesparelse Prioritetsfaktor Begrænsning i anvendelse
Ny Eg beregning fra TI 1,5 Kan kun anvendes i bygninger opvarmet som boliger jf. definition.

 

Ref.: Vindue 11 Beskrivelse Før/efter
Rudeudskiftning.Vindue med 2 lags termorude:Udskiftning af 2 lags termorude til 3 lags energirude  Vindue med 2 lags termorude med kold kant: Ruden udskiftes til 3 lags energirude med varm kant og en Energibalance glas-værdi (Eg) på mindst 40 kWh. Note: Energibalance glas-værdi (Eg) = 196,4 x gg -90,36 x UgStandardværdien er pr. m2 rude. Før situation: Vindue med 2 lags termorude med kold kant. Efter situation: Eksisterende vindue med ny 3 lags energirude med varm kant.  
Energibesparelse Prioritetsfaktor Begrænsning i anvendelse
Ny Eg beregning fra TI 1,5 Kan kun anvendes i bygninger opvarmet som boliger jf. definition.

 

GTF diskuterer Standardværdikataloget med Energistyrelsen.

GTF og Energistyrelsen har på en møderække i 2013 diskuteret Stadardværdi-katalogets værdier for udskiftning af vinduer og ruder. Ultimo 2013 har GTF sendt ENS et oplæg som sidestiller rude- og vinduesudskiftning og som tager højde for additionalitetsproblematikken. Det næste møde holdes primo febrauar 2014 hos ENS.

Standardværdikataloget = et af TI for ENS udarbejdet beregningsværktøj som skal gøre det enkelt at beregne energibesparelsen ved f.eks. udskiftning af ruder, kedelanlæg o.s.v.

Additionalitet = Ideen om, at et tiltag for at kunne modtage tilskud, skal være af en sådan karakter, at det ikke ville blive gennemført uden tilskuddet.

GTF diskuterer termoruders levetid med ENS

Energistyrelsen (ENS) og GTF har etableret en arbejdsgruppe som skal analysere termoruders levetid. ENS mener, at termoruder gennemsnitligt holder lidt over 20 år. GTF vurderer, at der mindst skal lægges 10 år til. Da ENS mener, at levetiden bør påvirke standardværdien som igen påvirker tilskuddet for energibesparelser er det vigtigt at få set grundigt på sagen.