Glasdagen sætter fokus på – Kunsten at bøje glas

casa musicaFlere arkitekter har fået øjnene op for de spændende muligheder der ligger i at bruge glasset mere direkte i det arkitektoniske udtryk og dermed give glasset en større rolle i byggeriet end blot at være traditionelt facade- og vinduesglas. Gennem en årrække har flere spændende projekter haft bøjet glas som et centralt element, både dobbeltkrumme, konvekse og konkave elementer. Derudover taler vi om glaspaneler i meget store dimensioner og som 2 og 3 lags termoruder. Bag fremstillingen af disse glaselementer ligger der fantastisk krævende og spændende teknikker.

Cricursa fra Barcelona er en 85 år gammel virksomhed som excellerer i glasforædling og som leverer helt enestående specialglas til visionære projekter over hele verden. Cricursa vil på dette års glasdag løfte sløret for hvordan de udvikler glasdesigns med arkitekterne og vil især fortælle om bøjet bygningsglas – om teknikken og det æstetiske potentiale.

De bøjede glaselementer kræver stor ekspertise og helt særligt udstyr at fremstille. Med et hav af innovative og præmierede projekter bag sig, kan vi forvente mange eksempler til inspiration til udviklingen af glaskonstruktioner og facader i fremtiden – ikke mindst i Danmark.

Area Manager José Luis Ruis de Valdivia har forberedt et spændende indlæg som skal inspirere og gøre os klogere på fremstilling og anvendelse af bøjet glas. Glasteknisk Forening vil gerne, med dette indspark fra Spanien, sætte fokus på glasteknikker der kan være med til at udvikle arkitekturen, glasfacader og glaskonstruktioner generelt. Kort sagt er Cricursas portefølje imponerende.

Se deres projekter på Cricursas hjemmeside her!