Glasdag 2014

emporia webGlasdag 2014

Glasteknisk Forening har sammensat et spændende program for den årlige Glasdag. Denne gang sætter vi fokus på bøjet og lamineret glas samt på innovation og arkitektur.

Vi har inviteret det meget anerkendte firma Cricursa fra Barcelona – en 85 år gammel virksomhed som excellerer i glasforædling og som leverer helt enestående specialglas til visionære projekter over hele verden. Cricursa vil især fortælle om bøjet glas og deres designsamarbejde med arkitekter.

Saint Gobain R&D Nordic bidrager med deres nyeste innovationer, glasforskning og syn på fremtidens efterspørgsel, og den danske glasforædler BoGlas vil fortælle om fremstilling og anvendelsesmuligheder af lamineret glas.

Fra arkitekturens rækker skal vi høre et oplæg fra tegnestuen AART/architects, som i deres nuværende og fremtidige projekter har et særligt fokus på glassets rolle i arkitekturen. Nobel Arkitekter vil fortælle om inddækningen af Jellingstenene med et fokus på materialer, detaljering og proces.

Som et højaktuelt indslag, med øje for glasbranchen og de problematikker der knytter sig til den samlede værdikæde i byggeriet, vil Mattias Tesfaye med afsæt i hans nye bog “Kloge hænder” sætte fokus på værdien af et stærkt håndværk, lokal industriel produktion og tværfagligt samarbejde.

Glasdagen afholdes mandag den 17. marts 2014 hos Tarpgaard A/S, Vesterballevej 15, 7000 Fredericia. Se hele programmet her!