Dagens indlæg på Glasdag 2014

Glasdag 2014, som afholdes den 17. marts hos Taarpgaard A/S i Fredericia, byder på indlæg om innovativ arkitektur og byggeri med glas. Der sættes bl.a. fokus på fremtidens “smartglas”, lamineret glas og bøjet glas.

Nedenstående fortæller lidt mere om de enkelte indlæg – en printbar verision over dagen indlæg hentes her!

Bond street, Cricursa

Cricursa, Barcelona: Kunsten at bøje glas

Cricursa er en 85 år gammel virksomhed fra Barcelona som excellerer i glasforædling og som leverer helt enestående specialglas til visionære projekter over hele verden. Cricursa vil på glasdagen løfte sløret for hvordan de udvikler glasdesigns med arkitekterne og en masse om teknikken der ligger bag.

Cricursa har forberedt et spændende indlæg som skal inspirere og gøre os klogere på fremstilling og anvendelse af bøjet glas. Med dette indspark fra Spanien, ser vi på glasteknikker der kan være med til at udvikle arkitekturen, glasfacaderne og glaskonstruktioner generelt. Deres projektportefølje er ikke mindre end imponerende!

Lisbjerg skolen

BoGlas: Lamineret glas – fremstilling og anvendelse

Ekspertise kombineret med effektivitet har sikret BoGlas a/s i Brønderslev en stærk position på det danske marked. BoGlas er førende producent med unikke og avancerede produkter i glas fra alt i farver og glas med tryk, udsmykning og interiør til termoruder, værn og facader.

Den nordjyske familieejede virksomhed blev grundlagt som glarmesterforretning tilbage i 1961 og beskæftiger i dag godt 60 medarbejdere med et omfattende produktprogram. Direktør i Boglas, Per Sørensen kommer og fortæller om fremstilling og anvendelsesmuligheder med lamineret glas. Læs mere om BoGlas her!

Prince Rupert Drop

Forskning og nyheder fra Saint Gobain

Hvilken vej går udviklingen med glas? Hvilke termiske, akustiske og optiske egenskaber kan vi forvente af glasprodukter i nærmeste fremtid? Hvordan arbejder forskningen med at gøre glas mere bæredygtigt og med at udvikle de såkaldte smarte glastyper?

Elin Søndergård, Forsknings- og udviklings direktør for Saint-Gobain i Norden og Baltikum, taler om trends og tendenser og giver et indblik i fremtidens funktioner i glas. Elin Søndergård har forsket i tyndfilm på oxidmaterialer og har siden 2001 været tilknyttet Saint-Gobain. Læs uddybende artikel på glasindustriens hjemmeside her!

Jellingstenene, Nobel arkitekter

Inddækningen af Jellingstenene / Nobel Arkitekter

Hvordan bygger man en afskærmning omkring Jellingstenene uden at ødelægge det følsomme miljø omkring Danmarks nok mest værdifulde kulturarv?

Afskærmningen af runestenene var en kompliceret opgave, hvor der skulle tages hensyn til mange faktorer, bl.a. skulle især glasset imødekomme flere funktioner med krav til sikkerhed, formidling og konstruktion. Bronze og glas er de to primære materialer, som iscenesætter runestenene på  en helt ny måde.

Hvordan blev afskærmningerne bygget og hvilket glas blev der anvendt? Det vil arkitekt Erik Nobel løfte sløret for. Læs mere om projektet i GLAS  4, 2011 her!

Mattias ncfg-web

Mattias Tesfaye (s) Kloge hænder – et  forsvar for håndværk og faglighed

Mattias Tesfaye er sat på programmet for at give vores faglige selvforståelse et ordentlig spark bag i. Mattias lægger ikke fingrene imellem og så har han styr på sine fakta.

Mattias udgav i efteråret sin meget anmelderroste bog ”Kloge hænder” og med afsæt i  samfundets og håndværkets udvikling gennem moderne tid vil Mattias spørge, hvorfor der er mere prestige i at kunne bøje et udsagnsord på oldgræsk, end at kunne montere et blandingsbatteri i en bruseniche? Mattias er en trænet foredragsholder, og vi lover et oplæg ud over det sædvanlige.

VUC, Aart-architects

Fremtidens glasarkitektur / AART/architects

AART/architects er et fremadstormende  aarhusiansk firma som bl.a. har tegnet den nye skipperskole i Skagen og VUC i Haderslev. Anders Tyrrestrup vil med udgangspunkt i nybyggede og fremtidige projekter  dele deres holdninger og tanker om glassets betydning og potentiale i fremtidens arkitektur.

Anders Tyrrestrup er partner i AART og leder et  undersøgende team der beskæftiger sig med research indenfor særligt udvalgte områder, bl.a. arkitektur i forhold til sundhed, håndværk, materialer, byggeteknik, grøn teknologi mm.

Læs mere om AART Build på deres hjemmeside her!

Workshop, Glarmesterskolen

Workshop på Glarmesterskolen / Projekt Transparent Shelter

Lidt før jul fik Glarmesterskolen besøg af de spanske arkitekter som vandt glaskonkurrencen om et busskur helt i glas ved skolen i Audebo. Faglærer, Stefan Broby Larsen tager et par elever med og vil fortælle os om den afholdte workshop – om processen og elevernes resultater.

Workshoppen tog afsæt i vinderdesignet Transparent Shelter med et oplæg til  hvordan man kan lave en selvbærende glasbænk. Eleverne prøvede kræfter med både at bøje glas i værkstedets ovn og laminere glas.

Læs mere workshoppen her!